Årstal og fakta

  • 1982:  Første AIDS-tilfælde blandt blødere diagnosticeres i USA.
  • 1983:  HIV-virus opdages. Teknisk muligt at foretage en HIV-test.
  • 1983: Maj.  Sundhedsstyrelsen opfordrer risikogrupper til at afstå fra at give blod.
  • 1984: Juli.  Den danske læge Mads Melby fastslår i en artikel i det anerkendte medicinske tidsskrift ”The Lancet”, at blødere har høj risiko for smitte. Blandt 22 jyske blødere er 13 allerede HIV-smittet.
  • 1984: Oktober.  De amerikanske sundhedsmyndigheder tilråder alle faktorpræparater varmebehandlet.
  • 1984: December.  Hæmofili-læger ansøger sundhedsstyrelsen om at måtte anvende varmebehandlede faktorprodukter fra udlandet. På dette tidspunkt udgør udenlandske faktorprodukter ca. 2/3 af det danske forbrug.
  • 1985: Marts.  Danmarks Bløderforening henvender sig til indenrigsminister Britta Schall Holberg og kræver varmebehandling og screening af faktorprodukter.
  • 1985: April.  Opfordring fra WHO til alle lande om, at der kun anvendes AIDS-sikrede præparater til blødere.
  • 1985: Maj.  Danmarks Bløderforening rykker for svar på henvendelsen til indenrigsministeren. Sundhedsstyrelsen afslår hæmofili-lægernes ansøgninger om lov til at benytte varmebehandlet faktor.
  • 1985: Juni.  Danmarks Bløderforening anmoder indenrigsministeren om et møde. Ministeren har først tid i august måned.
  • 1985: Juli.  Sundhedsstyrelsen afleverer en AIDS-redegørelse til indenrigsministeren. Konklusionen er, at hensynet til anvendelse af danske produkter bør prioriteres højt, og at man først vil anbefale at indføre varmebehandling og screening på et senere tidspunkt, når de danske firmaer er parate.
  • 1985: September.  Tre trafikofre bliver HIV-smittet fra inficeret donorblod. Da sagen kommer op i TV-Avisen, lover Britta Schall Holberg øjeblikkelig varmebehandling og screening af blodprodukter.
  • 1985: Oktober.  Varmebehandling påbudt i Danmark.
  • 1985: December.  De danske producenter Nordisk Gentofte og Statens Seruminstitut får dispensation til at benytte ikke-varmebehandlede produkter.
  • 1986: Januar.  Screening påbudt i Danmark.
  • 1987: April.  En bløder konstateres HIV-smittet.  Vedkommende er blevet smittet efter screeningspåbudet.
  • 1987:  Danmarks Bløderforening får fri proces til et civilt søgsmål mod det daværende indenrigsministerium, Sundhedsstyrelsen, Nordisk Gentofte (I dag Novo Nordisk) og Statens Seruminstitut.
  • 1992: November.  Statskassens godtgørelse til bløderne fastsættes til 750.000 kroner pr. patient.
  • 1992: 11. december.  Sundhedsministeriet kræver at udbetalt godtgørelse til umyndige personer under 18 år betales tilbage, og indsættes på konto indtil de pågældende bliver myndige. Palle Lykke Ravn nægter dette som talsmand for de smittede under 18 år, og sagen tages op af medierne.
  • 1993: 17. marts.  Efter stort pres fremsætter sundhedsministeriet et lovforslag til ”Lov om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.”, og de umyndige smittede kan beholde deres godtgørelse.
  • 1995: Januar. Blødernes klage over langsom sagsbehandling til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tages op i realitetsbehandling.
  • 1995: 14. februar kl 13.  Danmarks Bløderforening lider et nederlag i østre landsret, da dommen falder i blødersagen. Kun et af i alt otte sagsøgere får tilkendt erstatning p.g.a. fejl hos sundhedsmyndighederne. Erstatningen lyder på ca. 19.000 kr. Medicinalfirmaet Novo Nordisk frikendes. 
    3 af de 8 sagsøgere anker dommen til Højesteret, uden opbakning fra Danmarks Bløderforening.
  • 1995: Februar.  Et enigt folketing beslutter at give bløderne en beklagelse. Og opretter samtidig en Blødererstatningsfond på 20 mio. kr.
  • 1995: 24. maj.  Menneskerettighedskommisionens rapport foreligger, og den anbefaler enstemmigt at sagen kommer for domstolen.
  • 1996: 14. februar.  Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg giver bløderne medhold i deres klage. Læs om dommen her.
  • 1996: 3. oktober.  Højesteret tilkender 1 ud af 3 sagsøgere en erstatning fra sundhedsvæsenet på 225.000 kr. 4 ud af 7 dommere mente, at sagsøgeren var blevet smittet med AIDS efter det tidspunkt i foråret 1985, hvor Sundhedsstyrelsen nægtede blødere adgang til medicin, der var testet. Bløderne havde ønsket at benytte udenlandsk, screenet medicin. Dommerne mente, at de to andre sagsøgere var blevet smittet inden Sundhedsstyrelsens beslutning. Novo Nordisk, der også var stævnet i sagen, blev helt frikendt.
  • 2004: Februar. Tidligere indenrigsminister Britta Schall Holberg vil efter 16 års pause forsøge et politisk comeback, og er blevet opstillet af Venstres Otterup-kreds på Fyn. Bløderne er rystede over udsigten til at den ansvarlige minister for bløderskandalen, nu fører sig frem igen som om intet var hændt.
  • 2004: Maj-Juni. Det amerikanske advokatfirma Lieff, Cabraser, Heimann & Bernstein, LLP. indleder en retssag mod en række amerikanske medicinalvirksomheder som i perioden 1978-1990 leverede hiv-inficeret medicin til blødere over hele verden.
    Omkring 2500 blødere fra 15 lande deltager i retssagen, heraf ca. 50 danske.
  • 2010: Der indgåes forlig i den amerikanske retssag. Sagsøgerne modtager et mindre beløb.